TL;DR
- Vi genopfinder regnskabet fra bunden — AI-first, bygget til Norden, for at befri SMV'er fra manuel bogføring.
- Stiftet i 2024 af et team, der har skaleret Pleo og Weld.
- Pre-seed rejst hos top-tier investorer, og vi vokser hurtigt — vi onboarder nye SMV'er hver uge.
- Vi leder efter vores første dedikerede Kunderådgiver — kundernes go-to person og deres stemme indadtil i virksomheden.
- Vi leder efter en kunde-fokuseret profil med regnskabsforståelse, der elsker at tale med kunder og bruger AI som en kernedel af, hvordan de arbejder.
Hvorfor Numina
Numina findes for at hjælpe små virksomhedsejere — ved at sætte deres regnskab på Autopilot.
AI bliver den største revolution inden for regnskab siden opfindelsen af det dobbelte bogholderi i 1494. Regnskabet er kilden til sandheden i enhver virksomhed — og alligevel kører det stadig på klik-dig-igennem-bilag manuelt arbejde. For små virksomheder skaber det en massiv byrde.
Numina er en fuld erstatning for nutidens regnskabsplatforme. Vores kerneprodukt, Numina Autopilot, overtager den daglige bogføring, så snart det har lært, hvordan en virksomhed kører.
Vi er live med betalende kunder og shipper nye features hver uge — og nu bygger vi det kundeteam, der skal matche produktet. Hvis du vil være den første til at forme, hvordan Numina møder, onboarder og rådgiver sine kunder, så læs videre.
Rollen
Vi ansætter vores første dedikerede Kunderådgiver. AI klarer en stor del af den traditionelle bogføring nu — det svære er ikke længere at taste bilag i hånden; det er at give kunderne tryghed, fange edge cases, og hjælpe dem med de regnskabsfaglige beslutninger, der faktisk betyder noget.
Det her er en rolle for dig, der forstår regnskab og elsker at være tæt på kunderne og produktet — og som nyder friheden til at bygge drejebogen fra bunden.
Du kommer til at arbejde direkte med founders. Du tager beslutninger om, hvordan vi onboarder, supporterer og rådgiver. Du taler med kunder hver dag. Du oversætter deres feedback til konkrete produktforbedringer, der bliver shipped samme uge.
Hvem du er
- Solid regnskabsforståelse. Du er fortrolig med dansk bogføring, moms, årsregnskab og indberetninger til SKAT — uanset om det er fra en uddannelse, et tidligere job, eller fordi du selv har drevet en lille virksomhed.
- Empatisk kommunikator. Du elsker at tale med kunder, og du kan forklare moms og kontoplan på en måde, der giver mening for en, der lige har stiftet sit første ApS.
- Selvstarter. Ingen kommer til at række dig en drejebog. Du er med til at skrive den.
- Problemløser. Du går efter rod-årsagen, ikke den nemme workaround. Når den samme sag kommer ind tre gange, er dit instinkt at fikse roden — ikke svare hurtigere.
- Ægte AI-native. Du arbejder hurtigere på grund af ChatGPT, Claude og lignende — ikke fordi du har dem åbne i en fane, men fordi de har ændret, hvordan du arbejder.
- Ship over plan. Du sætter hellere en rå guide eller et nyt onboarding-flow foran en kunde end at bruge endnu en uge på at perfektionere det i isolation.
- Skarp på dansk i skrift og tale. Engelsk på højt niveau.
Bonus
- Erfaring som bogholder, revisor, regnskabsassistent eller lignende.
- Erfaring fra et SaaS- eller fintech-produkt.
- Erfaring med customer success eller support på en moderne support-stack (Intercom, Zendesk, Pylon eller lignende).
- Erfaring med e-conomic, Dinero, Billy eller andre danske regnskabsprogrammer.
- Du har onboardet kunder fra et eksisterende regnskabssystem.
- Du har selv drevet eller bogført for en mindre virksomhed.
Hvad vi tilbyder
💸 Meningsfuld equity — du bliver en af de første i virksomheden. 🏝 25 feriedage + helligdage. 🥳 Regelmæssige socials og company off-sites. 🚀 En kæmpe mulighed for karrierevækst, da du er med til at forme hele kundeoplevelsen fra bunden. 💻 Den nyeste MacBook og hvad du ellers har brug for til at gøre dit bedste arbejde.
Interviewproces
- Founder-chat (30 min)
- Teknisk samtale med teamet (60 min)
- Onsite work trial (1-2 dage)
- Tilbud
Ansøg nu
Kunderådgiver