# Numina AI, og sådan forbinder du Claude eller ChatGPT

Numina AI opretter kladder ud fra dine banktransaktioner og bilag og besvarer spørgsmål om dit regnskab. Du kan også forbinde din egen AI-assistent med MCP.

Billede: Siden Numina MCP under Indstillinger. Under Forbind en AI-klient står Claude med knappen Aktivér og ChatGPT med knappen Opsæt.

## Numina AI

Numina AI går automatisk i gang, når der kommer en ny banktransaktion eller et nyt bilag. Den opretter kladder, finder det rigtige bilag og kobler indbetalinger til de tilhørende fakturaer.

Hvis du ikke ønsker denne automatik, kan du slå **Bogfør automatisk med Numina AI** fra under [**Indstillinger** → **Virksomhed**](https://dashboard.numina.app/go/settings/company).

## Chatten

Du åbner chatten med Cmd/Ctrl+J. Her kan Numina AI:

- besvare spørgsmål om dit regnskab og om, hvordan du bruger Numina
- rette kladder og oprette nye
- finde manglende bilag
- forberede en ompostering, som du selv godkender

Chatten kan ikke bogføre, sende fakturaer, forbinde banken, ændre indstillinger eller gemme faste regler.

## Din egen AI med MCP

Du forbinder din AI-assistent under [**Indstillinger** → **Numina MCP**](https://dashboard.numina.app/go/settings/mcp). Vi anbefaler, at du logger ind fra selve assistenten. I Claude gør du det under Settings → Connectors → Add custom connector.

Din AI kan læse regnskabet og oprette kladder, men den kan ikke bogføre via MCP. Kladderne afventer derfor din godkendelse. Skal din egen AI stå for kladderne, bør du slå den indbyggede automatik fra.

> **Salgsfakturaer kan ikke oprettes med MCP**
>
> Din AI kan læse fakturaer, finde kunder og oprette kontakter og produkter. Selve salgsfakturaen skal du oprette i Numina.

## API

Du opretter API-nøgler under [**Indstillinger** → **API og apps**](https://dashboard.numina.app/go/settings/api). En nøgle med tilladelsen **Bogføre** kan bogføre direkte fra dit eget system. Du finder dokumentationen på [api.numina.app/docs](https://api.numina.app/docs).

Fejlen 403 insufficient_scope betyder, at nøglen mangler en tilladelse.
