# Forbind eller genopret din bankforbindelse

Du forbinder banken med MitID under Bankkonti. Når bankens samtykke udløber, genopretter du forbindelsen ved at logge ind med MitID igen.

Billede: Siden Bankkonti under Indstillinger med knappen Tilføj bank. Under Forbundne konti står en konto med teksten Forbindelsen er udløbet og mærket Genopret.

## Forbind din bank

1. Gå til [**Indstillinger** → **Bankkonti**](https://dashboard.numina.app/go/settings/bank), og klik på **Tilføj bank**. Sørg for, at din browser tillader pop-ups.
2. Søg efter din bank. Hvis banken tilbyder begge muligheder, skal du vælge **MitID Erhverv** eller **MitID Personlig**. Log derefter ind i det vindue, der åbner.
3. Vælg bankkontoen og den konto i kontoplanen, som den skal bogføres på, og klik på **Gem**. Har du flere konti i samme bank, skal de sættes op én ad gangen.

Numina henter nye posteringer én gang i døgnet. Hvis du vil hente dem med det samme, skal du klikke på kontoen og vælge **Synkroniser nu**.

## Genopret en udløbet forbindelse

Det er banken, der bestemmer, hvor længe samtykket gælder. Når det udløber, får alle i virksomheden besked på mail, og der står **Forbindelsen er udløbet** ved banken under [**Indstillinger** → **Bankkonti**](https://dashboard.numina.app/go/settings/bank).

Klik på kontoen, vælg **Genopret forbindelse**, og log ind med MitID igen. Forbindelsen genoprettes for alle konti fra samme login.

## Fejlfinding

### Der sker ikke noget, når jeg klikker på MitID

Kontrollér, at pop-ups er tilladt, og åbn siden i din almindelige browser. Links i vores mails kan åbne i mailprogrammets egen browser, hvor MitID-vinduet ikke altid virker.

### Jeg får en fejl, når jeg har valgt konto

Hvis banken tilbyder både **MitID Erhverv** og **MitID Personlig**, kan du prøve den anden mulighed. Fortsætter fejlen, er du velkommen til at [skrive til os](https://numina.app/kontakt) og oplyse, hvilken bank det drejer sig om.

### Der står Konto utilgængelig

Det betyder, at banken ikke længere deler kontoen med Numina. Forbind banken igen, og vælg kontoen, eller arkivér den.

### Min bank står ikke på listen

Så kan Numina endnu ikke hente posteringer fra din bank. Du kan stadig bruge Numina [uden bankforbindelse](https://numina.app/support/uden-bankforbindelse), og vi hører gerne, hvilken bank du mangler.

### Jeg har forbundet den forkerte konto

Klik på kontoen, og vælg **Fjern bankkonto** i menuen. Det er kun muligt, hvis der ikke er bogført noget fra kontoen. Er der bogført fra den, skal du [skrive til os](https://numina.app/kontakt).

## Hvor mange konti kan jeg forbinde?

Du kan forbinde op til 4 bankkonti på den gratis plan. Læs mere under [fair use](https://numina.app/fair-use).
