# Flyt fra Dinero til Numina

Eksportér dine posteringer som CSV-filer for hvert regnskabsår, og upload dem i Numina. Vi fraråder Dineros SAF-T-fil, da den kan mangle posteringerne.

## Eksportér filerne fra Dinero

For hvert regnskabsår skal du eksportere:

- posteringerne: Regnskab → Posteringer → Søg i bilag → Download (CSV)
- saldobalancen: Regnskab → Rapporter → Download som → CSV

Kontoplanen skal du kun eksportere én gang: Regnskab → Kontoplan → Hent som CSV.

## Få dine bilag med

Bilagene er ikke en del af filerne ovenfor og skal hentes separat. Dinero har en [vejledning til manuel backup](https://dinero.dk/support/manuel-backup-af-dit-regnskab/) og sælger også en backup-fil til 495 kr. Du behøver ikke købe backup-filen for at flytte dine tal.

## Upload filerne i Numina

Gå til [**Indstillinger** → **Import og eksport**](https://dashboard.numina.app/go/settings/import-export), vælg **Flyt regnskab**, og upload alle årene på én gang. Har du bilagene som filer, kan du lægge dem med i samme upload.

Du kan kun flytte regnskabet én gang, så alle år skal være med i samme flytning. Den videre proces er beskrevet i [den fælles guide](https://numina.app/support/flyt-regnskab).

## Kan jeg bruge begge programmer i en periode?

Ja. Det påvirker ikke dit regnskab i Dinero, at du eksporterer filerne, og du bestemmer selv, hvornår du stopper med at bruge Dinero.

Det, du bogfører i Dinero efter flytningen, kommer dog ikke med, fordi du kun kan flytte én gang. Vi anbefaler derfor, at du venter med at flytte, til du er klar til at skifte.
