# Giv din revisor eller bogholder adgang

Du inviterer selv din revisor under Team. Revisorer og bogholdere med flere kunder kan også få en samlet adgang gennem en partnerkonto.

Billede: Siden Team under Indstillinger med knapperne Tilføj revisorfirma og Inviter personer og en liste over virksomhedens brugere med deres adgang.

## Inviter din revisor

Kun administratorer kan invitere. Gå til [**Indstillinger** → **Team**](https://dashboard.numina.app/go/settings/team), klik på **Tilføj revisorfirma**, søg firmaet frem, og klik på **Giv adgang**. Firmaet bestemmer selv, hvilke medarbejdere der får adgang til din virksomhed.

Hvis firmaet ikke står på listen, kan du invitere revisoren via e-mail. Personen får rollen **Revisor** og adgang til bogføring.

### Min revisor kan logge ind, men ser ingen virksomheder

Revisoren skal være inviteret til netop din virksomhed og have accepteret invitationen. Revisoren skal også logge ind med den mailadresse, som invitationen blev sendt til.

## Inviter kollegaer

Klik på **Inviter personer**, og angiv personens e-mail. Slå **Adgang til bogføring** til, hvis personen skal kunne bogføre, afstemme banken og indberette moms. Uden denne adgang kan personen stadig uploade bilag og oprette fakturaer.

## Er du revisor eller bogholder med flere kunder?

Du kan bruge programmet på samme vilkår som alle andre, og dine kunder kan invitere dig. Ønsker du én samlet adgang, opretter vi gerne en partnerkonto til dit firma. [Skriv til os](https://numina.app/kontakt), så hjælper vi dig i gang.
