# Brug Numina uden bankforbindelse

Du behøver ikke forbinde din bank. Du kan springe trinnet over ved oprettelsen, forbinde banken senere og stadig sende fakturaer med dine kontooplysninger.

Billede: Dialogen Tilføj betalingsoplysninger med felter til bank, reg.nr., kontonr., IBAN og SWIFT/BIC.

## Sådan gør du

1. Klik på **Spring over for nu** på trinnet med banken, når du opretter virksomheden. Du kan forbinde banken senere under [**Indstillinger** → **Bankkonti**](https://dashboard.numina.app/go/settings/bank).
2. Find afsnittet **Uden bankforbindelse** under [**Indstillinger** → **Bankkonti**](https://dashboard.numina.app/go/settings/bank), og klik på **Tilføj konto**. Du kan derefter vælge kontoen på dine fakturaer, så dine kunder kan se, hvor de skal betale.

## Det skal du være opmærksom på

Uden bankforbindelse hentes der ingen posteringer, og den automatiske bogføring er slået fra. Du skal derfor selv bogføre. Læs hvordan i [manuel bogføring](https://numina.app/support/manuel-bogfoering). Når banken er forbundet, kan du slå den automatiske bogføring til igen under [**Indstillinger** → **Virksomhed**](https://dashboard.numina.app/go/settings/company).

Numina kan ikke indlæse kontoudtog som fil i dag. Har du en CSV-fil med posteringer, kan du dog indlæse den som kladder.

## Er du i tvivl om at forbinde dit rigtige regnskab?

Intet bliver en del af regnskabet, før det er bogført. Når du forbinder banken, opretter Numina kladder, som du kan rette eller slette, så du kan vurdere resultatet, før du beslutter dig.
