Giv din revisor eller bogholder adgang
Du inviterer selv din revisor under Team. Revisorer og bogholdere med flere kunder kan også få en samlet adgang gennem en partnerkonto.

Inviter din revisor
Kun administratorer kan invitere. Gå til Indstillinger → Team, klik på Tilføj revisorfirma, søg firmaet frem, og klik på Giv adgang. Firmaet bestemmer selv, hvilke medarbejdere der får adgang til din virksomhed.
Hvis firmaet ikke står på listen, kan du invitere revisoren via e-mail. Personen får rollen Revisor og adgang til bogføring.
Min revisor kan logge ind, men ser ingen virksomheder
Revisoren skal være inviteret til netop din virksomhed og have accepteret invitationen. Revisoren skal også logge ind med den mailadresse, som invitationen blev sendt til.
Inviter kollegaer
Klik på Inviter personer, og angiv personens e-mail. Slå Adgang til bogføring til, hvis personen skal kunne bogføre, afstemme banken og indberette moms. Uden denne adgang kan personen stadig uploade bilag og oprette fakturaer.
Er du revisor eller bogholder med flere kunder?
Du kan bruge programmet på samme vilkår som alle andre, og dine kunder kan invitere dig. Ønsker du én samlet adgang, opretter vi gerne en partnerkonto til dit firma. Skriv til os, så hjælper vi dig i gang.
Sidst tjekket mod programmet .